Om Givero

Vores mål

Vi vil gøre det muligt for alle at støtte velgørende formål via hverdagsting som f.eks. at søge online - uden at det koster dig en krone.

Vores tjenester er nemme at bruge og fjerner barrieren ved at betale en direkte donation til et velgørende formål. Du støtter ved blot at bruge vores gratis tjenester.


"Vi har gjort det til vores forretning at gøre det nemt at støtte velgørende formål - uden det koster dig en krone."

Hvem står bag dette projekt?

Givero er et privatejet firma med base i Holbæk. Det blev stiftet i oktober 2018.

I Danmark er selskabsoplysninger offentlig information, og du kan se den offentlige information om Givero ApS her.

Stifter og ejer af firmaet er Brian Rasmusson, som har en lang baggrund inden for IT som udvikler af produkter og services lige fra adgangskontrol og afregningssystemer til telebranchen, til successfulde Windows-programmer og online informationsportaler.

Hvem er med på holdet?

I øjeblikket er vi to personer som arbejder fuldtids fra det danske kontor, Brian Schildt Laursen (aka B2) og Brian Rasmusson (aka B1). Vi tager os af den daglige drift, Laursen med primær fokus på kommunikation, PR og partnerskaber, og Rasmusson med primær fokus på teknikken og den forretningsmæssige side.

Vi samarbejder med en række fantastiske freelancere som sidder forskellige steder i verden og hjælper med alt fra forfatning af indhold, til korrekturlæsning og programmering. Hvis du tror vi kunne have brug for dig også, så kontakt os og fortæl os lidt om dig selv.

Hvorfor støtter i velgørende formål?

Vores stifter, Brian Rasmusson, har doneret til forskellige velgørende formål gennem årene, og har bl.a. også investeret i et selskab der udvikler en ny form for kræftbehandling - en investering der blev foretaget fordi det føltes rigtigt, og som vil bidrage med vigtig forskning ligegyldigt om firmaet lykkes med deres behandling eller ej.

Efter at have arbejdet på en anden søgemaskine de sidste 3 år, begyndte ideen at tage form.


"Hvorfor ikke lave en søgemaskine med et mere filantropisk fokus - en søgemaskine der støtter velgørende formål. En søgemaskine der tager en lille bid af kagen fra de mega-rige ejere af Google og deler dem ud til velgørende organisationer hvor de virkelig gør en forskel. En søgemaskine der giver brugeren den dejlige følelse af at gøre noget godt - uden brugeren selv skal have penge op af lommen"

Dette blev til Givero.

Kan vi gøre en forskel? Det tror vi helt bestemt - men vi har brug for folk som dig. Søg på Givero i stedet for Google. Vi kan kun gøre det sammen.

Det gode gamle ordsprog 'mange bække små gør en stor å' gør sig i den grad gældende her. Vi har brug for mange brugere på Givero for virkelig at kunne gøre en forskel.

Del endelig med dine venner og bekendte hvis du synes om ideen.