Støt velgørende formål bare ved at søge.
Du har ikke valgt hvem du ønsker at støtte, så du støtter alle ligeligt.

Skift søgemaskine og støt velgørenhed

Giveros søgemaskine er et nyt støt-gratis koncept, hvor du ved at ændre en enkelt vane, kan støtte velgørenhed uden det koster dig en krone.

Søg som du plejer

Givero virker som andre søgemaskiner, så der er intet nyt du skal lære. Du søger bare på Givero i stedet for Google.

Du bestemmer

Du vælger hvilke velgørende organisationer dine søgninger skal støtte. Vælger du ikke nogen, så støtter du alle ligeligt.

Vi støtter med glæde

Vi deler omsætningen fra reklameindtægter med de velgørende organisationer, ud fra hvor mange søgninger deres støtter har foretaget.

Støt din hjertesag - nemt og gratis

At skifte søgemaskine er en af de nemmeste måder hvorpå du kan gøre en forskel for alt lige fra klimaet, til dyrevelfærd, børn og nødlidende.

Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. Herunder finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Givero.

Vi har udvalgt en række organisationer der udfører velgørende arbejde inden for kategorier så forskellige som klima, børn, dyr, nødhjælp og sundhed.

Du kan vælge at støtte lige så mange organisationer du har lyst til på tværs af kategorierne. Vælg dem på denne oversigt.

Planen er at udvide med flere organisationer og kategorier efterhånden som vi får flere brugere på Givero.

Når du foretager en søgning på Givero, viser vi dig hvilken forening du støtter. Denne information sendes med over til vores søgepartner, som registrerer evt. indtægt fra søgningen på den pågældende forening.

Har du ikke valgt at støtte en eller flere specifikke foreninger, skifter vi ligeligt mellem alle foreninger når du søger.

Vi modtager månedligt en udspecificeret opgørelse af søgninger og indtjening, hvor fordelingen blandt foreningerne fremgår.

Vi donerer 50% af hele vores omsætning til velgørenhed. Det betyder at hver gang vi modtager en betaling, så tager vi først halvdelen og giver til velgørende formål, og så bruger vi resten til virksomhedens drift, altså lønninger, husleje, servere, markedsføring osv.

Velgørenhed først - virksomheden i anden række.

At vi forpligter os til at donere halvdelen af omsætningen, og ikke f.eks. hele overskuddet, sikrer at vi ikke kan 'justere' omkostningerne efter forgodtbefindende for at gøre donationsbeløbet mindre.

Når vi siger vi donerer halvdelen af al reklameindtægt, så mener vi det - og vores statsautoriserede revisor, RIR Revision Holbæk, holder os i ørerne, og sørger for at vi holder hvad vi lover.

Vores søgeresultater leveres af Microsoft, så de er ikke helt de samme som Googles, men næsten.

Google har det med at tilpasse resultaterne efter hvad de tror du ønsker at se (den såkaldte "filter-boble"). Vi ser det som en fordel at du hos os nogen gange ser nogle små forskelle i visse resultater, så du måske finder noget interessant som Google ikke viser dig.

Hvis du mod forventning ikke finder hvad du leder efter hos os, så har vi gjort det nemt for dig at lave samme søgning på Google - bare tryk på det lille Google-logo i bunden af vores resultater. Vi er nu ret sikre på at du vil være tilfreds med kvaliteten af vores søgeresultater :-)

Vi har et partnerskab med Microsoft via en af deres certificerede distributører af søgeresultater og reklamer. Annoncører betaler Microsoft for at få deres reklamer vist på Givero, og vi modtager hovedparten af denne indtægt.

Vi forpligter os til at donere halvdelen af hele vores omsætning til velgørenhed.

Vi modtager månedligt en udspecificeret opgørelse fra vores søgepartner, som er certificeret distributør af søgeresultater og reklamer fra Microsoft.

Denne opgørelse overdrages til vores statsautoriserede revisor, RIR Revision, som udarbejder et notat hvor indtægter og donationer fremgår. Dette notat offentliggøres på vores hjemmeside under financielle rapporter.